
Geomatic får ny administrerende direktør 1. december 2022
Del artikel:Martin K. Glarvig har valgt at overdrage ledelsen af Geomatic a/s til Siri Steendahl den 1. december. Siri er allerede et kendt ansigt i Geomatic a/s, hvor hun, siden august, har været CCO og stået for udvikling og drift af den kommercielle del af forretningen.
Martin har i nogen tid ønsket at få mere tid til udvikling af Geomatics produkter og forretning. Siri har derfor lidt efter lidt taget over på det ledelsesmæssige og administrative plan. At valget er faldet på Siri ligger ligeledes i naturlig forlængelse af Geomatics nye kurs efter at være blevet en del af Volaris Group.
Jeg er også glad for, at Siri Steendahl har sagt ja til at overtage rollen som CEO og er helt sikker på at det er det rigtige for Geomatic a/s. Jeg glæder mig til at få mere tid til at udvikle forretningen og i højere grad dyrke kontakten med kunder og samarbejdspartnere.” siger Martin og fortsætter “Der er ingen tvivl om, at det er en stærk profil, vi får som ny CEO. Siri bærer de helt rette værdier, og hun skal med sine kompetencer sikre, at vi lykkes med at sætte vores nye kurs.”
Siri var, inden hun begyndte i Geomatic, ansat som Chief Strategy Office hos data- og analysevirksomheden Vessel Performance Solutions. Siri har desuden en Executive MBA i Management of Technology fra DTU. Derudover har hun en HR-baggrund fra B2C-virksomheder som Danske Spil, Flügger Group, TOP-TOY og Colgate, hvor fokus bl.a. var at sikre eksekvering af strategien og bygge kundecentriske organisationer.