Offentlige ejendomsdata ændrer karakter – få hjælp til at bruge dem bedre

Det seneste år er der sket en større modernisering af ejendomsdata i Danmark. Hvis I som virksomhed benytter offentlige ejendomsdata, er det noget, I skal forholde jer til. Jo før desto bedre. Se hvorfor her.

Del artikel:

Hvis din virksomheds brug af offentlige ejendomsdata endnu ikke har fejlet, så er det ikke mærkeligt. For selvom de offentlige ejendomsdata er blevet lavet om, så kan man stadig en rum tid endnu benytte sig af de gamle data. Det kan man, fordi de offentlige leverancer af ejendomsdata noget tid endnu sker parallelt. Dvs at der leveres data i både de gamle kendte formater og i de nye moderniserede. Løsningen er valgt for at give alle virksomheder tid til at tilpasse deres systemer til ændringerne. Det forventes, at paralleldriften fortsætter indtil udgangen af 2021. Men selvom der er lidt tid at løbe på, og ændringerne måske ikke betyder det store for dig, så vil det være en rigtig god ide, allerede nu at undersøge, hvad ændringerne betyder for egne forretnings- og IT-systemer, men også at se på de muligheder, der ligger i meget af det nye data, som er gjort tilgængeligt.

 


Eksempler på hvordan data ændres

Den største ændring er, at det fælleskommunale EjendomsStamRegister (ESR) ophører. Som afløser er der kommet to nye registre: Ejendomsbeliggenhedsregisteret og Ejerfortegnelsen. Desuden er det eksisterende register Matriklen blevet udvidet, således at Matriklen nu er det autoritative registrer for ejendomme i Danmark, hvor alle ejendomme registreres. Registrering sker nu tidligt, så man kan følge en ejendom allerede under oprettelse. I den forbindelse har man også introduceret en ny unik nøgle for ejendomme kaldet BFE-nummeret. Det velkendte ejendomsnummer fra ESR bestående af kommunekode og et op til 6-cifret tal udgår sammen med ESR, når paralleldriftsperioden ophører.

 

Den nye Ejerfortegnelse indeholder oplysninger om ejendommes ejere, administratorer, samt information om ejerskifte - herunder handelsoplysninger. Der er tale om en rigere datamodel end den, der kendes fra ESR og SVUR. Den nye datamodel rummer således en række oplysninger som ikke tidligere var tilgængelige. I Ejendomsbeliggenhedsregisteret registreres, hvor en ejendom fysisk ligger, og linker denne beliggenhed til adresser i det nye adresseregistrer DAR (Danmarks Adresse Register).

 

Bygnings- og Boligregistret (BBR) er opgraderet fra version 1.7 til 2.0, og ligner i høj grad sig selv med bygninger, enheder og grunde - dog er adresser flyttet fra BBR til DAR. Der er introduceret en ny status kaldet livscyklus, sådan at f. eks. en bygning kan være registreret som projekteret, godkendt, opført eller historisk. Derudover indeholder det nye BBR, som de øvrige nye registre, dobbelthistorik.

 


Dobbelthistorik indføres i alle registre

Ved dobbelthistorik (også kaldet bitemporalitet) forstås, at data registreres med både deres registreringshistorik og deres virkningshistorik.

 

Virkningshistorikken fortæller hvordan et objekt, f.eks. en bygning, har ændret sig over tid. Er en bygning på et tidspunkt blevet udvidet med en tilbygning, vil man kunne se både gammelt og nyt areal, samt hvornår ændringen skete. Modellerer man f.eks. ejendomspriser, kan man således udnytte de historiske data fra salgstidspunktet for en ejendom.

 

Registreringshistorikken fortæller hvilke informationer, der på et givet tidspunkt var registreret. Her kan man således se fejlregistreringer og deres rettelser, hvilket kan være vigtigt for sporbarhed. Har man f.eks. truffet en beslutning baseret på fejlagtige data, så vil man senere kunne dokumentere dette ved at kikke i registreringshistorikken.

 


Geomatic hjælper jer videre

De nye ejendomsdataregistre giver mange nye muligheder, og selv om data set fra en dataingeniørs perspektiv er mere moderne og pænere struktureret, så er den lidt irriterende nyhed, at det alt andet lige også bliver lidt mere komplekst at navigere rundt i end tidligere. Og selv hvis I blot ønsker en status quo i jeres brug af ejendomsdata, selvom f.eks. det gamle ESR ejendomsnummer udgår, vil det være vigtigt at forholde jer til, hvor I evt. skal lave justeringer for at kunne gøre dette. Den gode nyhed i den sammenhæng er, at du ikke behøver stå alene med det. I Geomatic hjælper vi jer meget gerne med at udtrække lige netop de oplysninger, som er relevante for jeres forretning og vi hjælper jer også gerne med, hvor I evt. skal lave justeringer i jeres nuværende set-up.

Asbjørn Andersen portrait

Asbjørn Andersen

Solution Architect

+45 6178 7872

Linkedin

Kontakt Geomatics Solution Architect, Asbjørn Andersen, hvis du vil høre mere om, hvad ændringerne i ejendomsdata betyder for jer og hvilke nye muligheder det giver for, at I i fremtiden endnu bedre vil kunne sætte data i spil.