Vi er klar med en ny løsning for nummeroplysningsdata

TDC/Nuuday meddelte i efteråret 2019 at de ophører med at distribuere nummeroplysningsdata i én samlet, national løsning, under reference til den såkaldte §31 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (Teleloven). Geomatic har siden arbejdet på at kunne tilbyde et alternativ. Det er vi nu klar med!

Del artikel:

Nummeroplysningsdata har i mange år været kernen i direct marketing, til at forhindre svindel, samt i en række kunde- og markedsanalyser. Med den lette tilgængelighed i TDC/Nuudays centrale register, 118, samt vores kvalitetssikring af data, har vi formidlet nummeroplysningsdata til en lang række virksomheder, velgørenhedsorganisationer etc. Derfor var det vigtigt for os at sikre, at vores kunder også i fremtiden kan få nummeroplysningsdata hos os – og i samme høje kvalitet som de er vant til:

 

”Med ophøret af den centrale distribution af data var der ingen tvivl om, at vi skulle gå ind og påtage os den rolle, for at sikre kontinuitet og stabilitet om leveringen af nummeroplysningsdata til vores kunder”, fortæller CEO & Founder, Martin Glarvig, om beslutningen om at bygge en ny løsning til indsamling af nummeroplysningsdata direkte hos det enkelte teleselskab.

 


 

Baggrund: Nummeroplysningsdata og teledata

"Vi kalder fremover teledata for nummeroplysningsdata. Det skyldes, at mange forveksler teledata med mastedata, altså fysiske positioner på mobile enheder. Det er der selvfølgelig ikke tale om her; det er fortsat de samme velkendte teledata som vi altid har leveret”
– Tina Holdt Forsberg, Client Manager

 

Den nye løsning dækker 95 % af markedet fra start

For mange af dem, der anvender nummeroplysningsdata i deres daglige processer, er volumen i data afgørende. Derfor har vi også arbejdet på at sikre, at overgangen til den nye løsning fra slutningen af juni vil blive så sømløs som mulig, og det er lykkedes. Vi har indgået en aftale med de største selskaber inkl. deres datterselskaber:

  • TDC/Nuuday
  • Telenor
  • Telia
  • Hi3G
  • Samt med nogle af de mindre selskaber.

 

Med vores nye nummeroplysningsdata forventer vi at kunne dække 95 % af alle tilgængelige navne- og telefonnumre i Danmark og vi vil derfor i fremtiden tilbyde jer de samme løsninger som hidtil.

 

Det er lige så nemt som det plejer

Overgangen til en nye løsning for nummeroplysningsdata sker helt automatisk i slutningen af juni og kommer ikke til at kræve nogle ændringer eller ekstra opsætning for vores kunder. Får du nummeroplysningsdata fra os i dag, kan du derfor som altid:

  • Trække dine leads til marketing eller indsamling for NGOer på vores online målgruppeplatform Geomatic Audience
  • Få adgang til data via vores REST-baserede og veldokumenterede API, så det er let at implementere data i dine systemer og flows
  • Få data i fulde dumps, så de leveres i den form og struktur, der passer dig, fx flade filer

 

Læs mere om nummeroplysningsdata

Det siger vores specialist

Mine Sahan portrait

Mine Sahan

DPO & Contract Manager

+45 2966 5082

Linkedin

Juraen i nummeroplysningsdata

Geomatic, kunder og teleselskaber er selvstændigt dataansvarlige for anvendelsen af nummeroplysningsdata og skal alle have et behandlingsgrundlag lagt til grund og overholde øvrige andre krav i databeskyttelseslovgivningen. Det gælder fortsat, forskellen er blot at nummeroplysningsdata indhentes fra flere teleselskaber, i stedet for et enkelt teleselskab.

Historien om nummeroplysningsdata

  • 1905

    Siden 1905 har det været muligt at kontakte daværende KTAS for oplysninger om navne, adresser og telefonnumre

  • 1967

    Fra 1967 oprettedes det første egentlige nummerkartotek som var et manuelt kartotek med papkort i kartoteksskuffer

  • 1992

    I 1992 oprettedes den velkendte tjeneste 118-nummeroplysningen, der siden har været varetaget af TDC/Nuuday.  Fra 118-nummeroplysningen var det som i 1905 muligt at forespørge på personer og virksomheder, men først senere blev det muligt at købe lister til direkte markedsføring og til telemarketing

  • 2002

    Geomatic har siden stiftelsen i 2002, hvor vi udsprang af daværende TDC Markedsdata, samarbejdet med TDC og været distributør af TDCs nummeroplysningsdata