
danbolig: Den bløde historie fortalt med hårde data
Med danboligs Vores Nabolag har de skabt et univers, hvor boligkøbere får indblik i det nabolag, de måske overvejer at købe bolig i. Fordi et hjem jo også er en del af et nabolag: Når du køber en bolig, køber du ikke bare mursten og parketgulve; du køber også et kvarter med tilhørende legekammerater, daginstitutioner og grønne områder. Det er dén historie, danbolig ønsker at fortælle på en ny platform - og benytte til at skabe interaktion og engagement blandt boligsælgerne
Med den klassiske tilgang om, at boligkøb jo handler om beliggenhed, udviklede danbolig platformen Vores Nabolag, der med udgangspunkt i både offentligt tilgængelige data og brugergenereret indhold kan give den boligsøgende et godt indtryk af, hvilket nabolag og naboskab, de kan forvente at få med i købet
"Nabolaget har altid været vigtigt for køberne, men tidligere har deres mulighed for at vurdere omgivelserne været meget sporadiske og i det hele taget op til køberne selv. Det har vi lavet om på med Vores Nabolag, som ikke bare giver køberne et struktureret overblik, men også en masse personlige anbefalinger fra boligejere"
- Anne Mette Koch, Kommerciel chef, danbolig a/s

Datadrevet boligunivers, der engagerer brugerne
I det digitale værktøj mødes brugeren af et Danmarkskort, der er inddelt i 2000 nabolag, der følger sognegrænserne. Når en bruger vælger et nabolag, præsenteres en række beskrivende data om området fra de fysiske karakteristika og boliger til salg til fakta om de familier, der bor der
De lokale mæglere og boligsælgerne kan supplere registerdataene med egne fortællinger, der på kortet markeres med en hjerteformet nål. Det er fortællinger om alt fra den gode løbesti og legeplads til fortællinger om den årlige vejfest. De lokale mæglere fungerer som redaktører, der sikrer, at ingen personhenførbare oplysninger deles i værktøjet
"Vi har en forventning om at skabe et univers, der over tid vil få et helt unikt samspil mellem de statistiske data og det brugerskabte indhold, og vi tror på, at det kan understøtte både købs- og salgsoplevelsen"
- Anne Mette Koch, Kommerciel chef, danbolig a/s
En smidig dataintegration bringer idéen til live
Platformen rummer en række data, der skaber det grundlag selve universet bygger på og som det brugergenerede indhold supplerer. De data kommer fra os, og vi leverer data real-time via vores API. Dataene i platformen inkluderer:
- Kommuner (skattesats, antal skoler og daginstitutioner mv.)
- Nabolagets befolkningsgrupper (baseret på conzoom®)
- Typiske karakteristika ved familierne i et nabolag (bilejerskab, antal m2 pr. person, familietyper mv.)
- Typiske karakteristika ved et område (antal museer, virksomheder, biografer mv.)
Løsningen rummer 2000 danske nabolag, der følger sognegrænserne. Selve platformen Vores Nabolag er udviklet af Isobar
Prisvindende platform
Vores Nabolag vand Sølv ved ECHO Awards 2018 i kategorien "Best Digital Destination"
Skal din næste kampagne være datadrevet?
Skriv dig op nedenfor eller ring til os på +45 7020 5046 og hør mere om, hvordan vi kan understøtte din kampagne med data