Forskellen på profilering og segmentering

Begrebet segmentering sidestilles ofte med profilering uden skelnen mellem disse begreber. Men der er forskel på de to, og derfor får du her en definition på de to begreber, samt lidt om reguleringen af profilering. Bliver du nysgerrig efter flere detaljer, så klik dig videre til vores vejledning om profilering og segmentering

Del artikel:

Profilering defineres som en evaluering af personer samt aktiviteter, der gør det muligt at kortlægge, analysere og forudsige aspekter af en fysisk persons personlighed eller adfærd, interesser og vaner. Der kan anvendes en række forskellige informationer til brug for profilering, både almindelige, men også de mere følsomme oplysninger, fx information om seksuel orientering, økonomisk situation og fremtidig adfærd.

 

For at profileringsbegrebet finder anvendelse skal den:

  • være en automatisk form for behandling (dog kan profilering godt finde sted uden en automatisk afgørelse)
  • udføres på grundlag af personoplysninger

 

Formålet med profileringen skal opsummerende være at vurdere personlige forhold om personen.

 

Segmentering er til gengæld ikke defineret i persondataforordningen (GDPR), men i faglitteraturen defineres det almindeligvis som; opdeling af en afgrænset helhed i flere adskilte dele. Formålet med segmentering er ikke at evaluere personlige forhold.

 

En segmentering kan derfor ikke uden videre sidestilles med profilering. Forskellen på segmentering og profilering består nemlig i, hvorvidt der analyseres på et individ og dennes specifikke karakteristika eller en gruppe af individer.

 

Segmentering ≠ profilering

Man kan derfor ikke definitivt lægge til grund, at segmentering er profilering, da GDPR allerede definerer og sætter rammerne for profilering og automatiske afgørelser. En vurdering af, hvorvidt en given segmentering er profilering, kræver derfor, at man konkret vurderer, om segmenteringen er omfattet af kriterierne i profileringsbegrebet og/eller særbestemmelsen om, at profilering, der har retsvirkning eller betydeligt påvirker den fysiske person; sidstnævnte er som udgangspunkt forbudt.

 

Profilering er ikke forbudt, men reguleret

Profilering i sig selv er ikke ulovligt hvis et af de almindelige behandlingsgrundlag finder anvendelse. Omvendt forholder det sig for afgørelser, der er baseret på en automatisk behandling, der har retsvirkning eller betydeligt påvirker den registrerede, der som udgangspunkt er forbudt.

 

Det afgørende er, at der med en segmentering til fx markedsføring eller markedsanalyse ikke træffes en afgørelse, der har retsvirkning eller betydeligt påvirker den registrerede for at forholdet ikke bliver omfattet af det omtalte forbud i GDPR art. 22, stk. 1.

 

Geomatics eget segmenteringsværktøj conzoom® kan fx ikke sidestilles med, at der træffes en afgørelse, der har retsvirkning eller betydeligt påvirker den registrerede eller i øvrigt omfattet af profileringsbegrebet. Det skyldes, at conzoom® er statistik, hvorfor der ikke kan være tale om profilering, da det kræver, at der er tale om personoplysninger, jf. definitionen på profilering.

 

For tilfælde, hvor conzoom® kobles til en fysisk person, og dette er bestemt til at evaluere personlige forhold, såsom personens økonomiske situation, interesser eller adfærd, kan profileringsbegrebet finde anvendelse for sammenstillingen.

Vil du vide mere?

Jeg har skrevet mere om forskellen på profilering og segmentering i en vejledning, som du frit kan downloade - det koster kun en marketing permission

 

keyboard_arrow_rightLæs mere