Brug segmenteret teledata i jagten på nye kunder

Når du skal opsætte en segmenteret målgruppe til jeres næste kampagne på sociale medier, baserer du så også segmenterne på tidligere kunders interaktion med din virksomhed? Eller måske på brugernes interaktion med din Facebook-side og deres generelle digitale adfærd? Vi har tidligere diskuteret vigtigheden i at supplere interne kundedata med eksterne data, men vidste du, at segmenter opbygget på eksterne data ikke kun kan bruges til klassisk DM og TM, men også til at skaffe nye kunder på sociale medier?

Del artikel:

Virksomheder har i mange år brugt segmenterede teledata til at købe leads i forbindelse med direct mail og telemarketing-kampagner, og det er lige præcis den tilgang til segmentering, der kan give jer en fordel, næste gang I skal skaffe nye kunder på sociale medier

 

Få mere præcise segmenter med demografiske data

For på den måde kan I få adgang til demografisk segmenterede leads fra teledata, der kan uploades til fx Facebook custom audiences og herefter bruges på tværs af Facebook og Instagram. Det betyder, at du har mulighed for at købe leads til SoMe, som er segmenterede på en lang række forskellige geografiske og demografiske kriterier, der alle har det til fælles, at de er databaserede og kvalitetssikrede

 

Du kan for eksempel vælge at bruge standard leads, som enten er segmenterede ud fra 36 forskellige conzoom®segmenter eller en lang række datavariable, du selv vælger, der fx kan være data om ejendomme, husstande og personer. Det er også muligt at benytte advanced leads, som er leads, der optimerer dit emneunivers med relevante leads, baseret på en score, der udarbejdes specifikt til din forretning og dit marked

 

Rent praktisk betyder det…

Lad os sige, at du står og skal planlægge din næste kampagne, hvor målet er at skaffe nye kunder til jeres forretning. I sælger måske møbler målrettet et velhavende segment og vil gerne annoncere på sociale medier. I det tilfælde vil det være relevant at kigge på boligtype; er det ejerbolig eller leje? Det vil også være relevant at kigge på husstandsindkomsten og måske hvornår personen flyttede ind, da begge kan være en indikator på, hvad budgettet tillader, og om kunden er i markedet for nye møbler

 

Ovenstående er blot et tænkt scenarie, men mulighederne er mange og afhængigt af jeres produkt eller service, vil I få muligheden for at annoncere til lige præcis de personer, I mener er de vigtigste, i lige præcis de situationer, der er relevante

 

Hvad med samtykke?

Men skal vi så ikke have samtykke for at bruge leads fra teledata i vores markedsføring? Svaret er nej, og det skyldes, at folk nemt kan frabede sig annoncerne i deres feed, hvilket vi forklarer nærmere i vores vejledning: Teledata til brug for reklameannoncering på sociale medier. Vi sørger selvfølgelig for, at dine leads overholder gældende lovgivning og er kvalitetssikrede i forhold til Robinsonlisten, ligesom vi med vores valideringsprocedure minimerer risikoen for, at vores database ikke rummer børn eller afdøde personer

 

Det betyder, at i modsætning til mange andre marketingkampagner, hvor samtykke er nødvendigt, kan I annoncere til en præcist segmenteret gruppe af mennesker uden først at skulle have interageret med dem. Du har altså en unik mulighed for at tiltrække nye kunder, der endnu ikke har handlet hos jer

 

Leads til SoMe er derfor også mere end bare databaseret segmentering. Det er en unik adgang til potentielle kunder på sociale medier, hvor langt flere variable end dem de sociale medier stiller til rådighed kan inkluderes, og hvor segmenterne bygger på mere end blot cookies- og adfærdsdata, men også inkluderer demografiske data og indsigter om, hvem dine kunder er offline

 

Det lyder godt, men kan jeg være sikker på, at jeg kan få adgang til de personer, der er vigtige for min forretning? Det kan du, og det er endnu en årsag til, at teledata er et unikt værktøj. For i modsætning til cookiepools, der oftest har en begrænset størrelse, udgør vores sample alle husstande i Danmark

 

Træk leads selv eller få os til at gøre det for jer

Hvordan kommer man så i gang med at bruge segmenterede leads til SoMe-kampagner? Der er forskellige måder at gøre det på, og vi tilbyder både standard og advanced leads. Begge kan nemt trækkes fra vores selvbetjeningsplatform conzoom®select, men de kan også leveres fra dag-til-dag af os

 

Er du i tvivl om hvordan segmenterede leads kan give jeres SoMe annoncering værdi? Så tøv ikke med at skrive eller ringe til mig

Byg dit audience på bedre data

Skriv dig op eller kontakt Oliver Newton direkte for rådgivning om eller bestilling af segmenterede leads

Oliver Newton portrait

Oliver Newton

Key Account Manager

+45 5183 9125

Linkedin