OM GEOMATIC

Geomatic er et data- og analysehus, der løser opgaver på tværs af den offentlige og private sektor inden for rådgivning om og behandling af data. Vi strukturerer, analyserer og beriger data for at hjælpe vores kunder med bl.a. master data management, segmentering og modellering, så de kan træffe de bedst mulige datadrevne beslutninger

Vi er specialiserede inden for datakvalitet, dataanalyse og juridisk rådgivning om brugen af persondata

Kompetencer

Vi kender data

Vi har mange års erfaring med analyser, der kombinerer demografiske data med geografi, ejendomsdata, kundedata og alt, der ligner. Vi hjælper vores kunder med både at forstå, rense og vedligeholde deres data, at anvende dem optimalt og benytte de rigtige data til de rigtige opgaver

 

Specialiserede konsulenter med branchekendskab

Vi rådgiver om og leverer master data management, segmentering og datadrevet markedsføring. Vores konsulenter er alle højt specialiseret med særlige branchekendskaber. Derfor begynder alle kontakter med at matche din virksomhed til det rette team af konsulenter med den rette indsigt i din forretning

 

Helhedsorienteret rådgivning optimerer udbyttet

Vi ved, at du får mest muligt ud af data, hvis de spiller den rigtige rolle i dine forretningsprocesser. Derfor lægger vi vægt på, at data skal give dig den indsigt, der driver din forretning frem

Det tror vi på

Vi ønsker at fremme forståelsen af vores samfund både som en helhed og i udsnit ved at indsamle, opdatere, berige og strukturere data. Det gør vi ved at hjælpe vores kunder med at optimere datakvaliteten og identificere mønstre, som gør det muligt at tage de rigtige beslutninger - i en verden, hvor mængden af data er enorm. Og vi gør det med vores egne analyser og rapporter, der fremhæver træk og tendenser i vores samfund, som viser sig i data.

 

At have adgang til data og viden er et privilegium, der samtidig giver os et ansvar for at dele relevante indsigter for at skabe værdi og vækst for alle - og samtidig fremme en god dataetik. Det har vi praktiseret siden Geomatics grundlæggelse i 2002, og hensynet til etik og lovgivning er en naturlig ramme for vores arbejde.

 

Vores værdier

PROFESSIONALISME

Vores passion for at bidrage til den maksimale værdiskabelse. Vores holistiske tilgang gør os i stand til at se det store billede uden at miste blikket for detaljen

 

INNOVATION

Evnen til at inspirere hinanden til at finde nye løsninger. Vi lader kreativiteten råde og omdanner den til værdi og relevans

 

OMTANKE

Vores ønske om at sikre, at alle er i gode hænder hos os. Vores kundeforhold og interne virksomhedskultur er baseret på empati og dedikeret teamwork

 

TILLID

Vores integritet og åbenhed gør os pålidelige. Vi møder hinanden og vores kunder med en åben og konstruktiv dialog

Organisation

Afdelingen for datakvalitet leverer services for validering og opdatering af data som et fundament og forudsætning for at kunne arbejde med kvalitetssikrede og korrekte data.


Afdelingen for dataanalyse leverer data og løsninger, der gennem indsigt i dine kunder og marked driver din virksomhed frem og gør dig bedre i stand til at forstå samfundet.


Geomatics juridiske rådgivning binder de to øvrige forretningsområder sammen til en helhedsløsning med dataetik og persondatabehandling i fokus.