Det Kongelige Teater: Responsrate på 14 % på direct mail-kampagne

Del artikel:

Projektet

Kom ind og se dem baske med vingerne. Den russiske klassiker Svanesøen kaldes ikke uden grund balletternes ballet. Siden premieren på Bolsjoj Teatret i Moskva i 1877 har Svanesøen forundret, underholdt og bevæ- get tusindvis af publikummer i hele verden, fordi den 133 år gamle handlingsballet med sine overdådige kostumer, spektakulære scener og udødelige kærlighedshistorie kan noget ganske, ganske særligt...

Sådan indledtes det relativt lange følgebrev, som Det Kongelige Teater sendte ud til 25.000 udvalgte husstande. Kampagnen skulle sætte skub i salget til de 25 forestillinger af den stort opsatte ballet Svanesøen, der spillede i efteråret 2010 i Operaen på Holmen med plads til 1.200 publikummer hver aften.

"Ved at sende breve ville vi prøve at komme ud til en stor målgruppe for at skubbe yderligere gang i billetsalget. Vi vedlagde fire postkort og et længere følgebrev, der var underskrevet af Balletmester Nikolaj Hübbe og sluttede afmed en opfordring om at gå ind på teatrets hjemmeside og se, om man selv var blandt de 10 vindere af to gratis billetter"

- Marketingkoordinator Berit Hessing, Det Kongelige Teater

Det virkede. Mere end 3.000 - svarende til 14 % af modtagerne - fulgte opfordringen og kunne på hjemmesiden se trailere og læse mere om forestillingen. På denne måde fik de mere appetit på køb af billetter til Svanesøen.

"Med adresserede breve har vi et ekstra markedsføringsredskab, som virker hurtigt og målrettet"

Marketingkoordinator Berit Hessing, Det Kongelige Teater

Brevkampagnen var et led i en større samlet markedsføring, som også inkluderede 30 sekunders reklamespots i 65 S-toge i uge 37, virale spots på nettet, outdoor på teatrets egne bygninger samt anmeldelser i medierne Brev og grafisk materiale blev fremstillet af Det Kongelige Teater i samarbejde med teatrets trykkeri. Post Danmark stod for uddelingen af de 25.000 breve. Kampagnen blev i 2011 belønnet med en direct marketing pris i kategorien 'Low Cost'.

Hvordan gennemfører jeg en lignende kampagne?

Vi har mulighed for at segmentere ud fra variable som alder, uddannelse, indkomst, hustype, bilrådighed eller husstandstyper i den geodemografiske klassifikation som i eksemplet ovenfor. Ofte er der to parametre, der er afgørende for, hvor stort et segment bliver: Jeres ønsker til målgruppens karakteristika og/eller budgettet for jeres kampagne. Målgrupper kan defineres på et utal af må- der, så kontakt os gerne, hvis du står over for at skulle gennemføre en kampagne.